Arkitekturstudie
Østerport Station
Oslo Plads, København. Heinrich Wenck, 1895–1897.
Luftfoto-grundmateriale fra Skråfoto, Klimadatastyrelsen, bearbejdet af DK Arkitekter.
Bygningen kort
- Opført
- 1895–1897
- Arkitekt
- Heinrich Wenck (1851–1936)
- Udført af
- Murermester Wienberg (stationsbygningen) · N.C. Monberg (anlægget)
- Bygherre
- De Danske Statsbaner
- Åbnet
- 1. august 1897 (åbningstog) · 2. august 1897 (trafik)
- Navne
- Østerbro (Wencks tegninger, 1893 og 1896) · Kjøbenhavn Ø. (åbningsbekendtgørelsen, 1897) · Østerport (1934); en avis fra 1897 kaldte den Østbanegården
- Stil
- Nationalromantik
- Materialer
- Bindingsværk med røde mursten; skifertag
- Ændringer
- Boulevardbanen 1917 · ombygget 1923 og 1932–34 (K.T. Seest) · restaureret 1976–79, tårnet genopført 1984 · restaureret 2016–19
- Beskyttelse
- Fredet 4. november 1992 med omgivelser og to perrontage
- Sted
- Oslo Plads, København Ø
Hør studiet læst op
Alle kapitler, fra start til slut · 20:19
Østerport åbnede i 1897 som en midlertidig station. En avis skrev, at der "ikke bygges for Evigheden". Men den bygning, Heinrich Wenck tegnede i 1896, gav plads under sig til en jernbane, der endnu ikke fandtes. Da banen kom i 1917, blev stationen stående.
Midlertidig, sagde de
Stil dig på Oslo Plads, over for stationen. Se på hele facaden.
Du ser en lang, lav bygning af røde sten og grønt bindingsværk. Den har skifertag, to store buede vinduer og et lille tårn med ur og spir.
Her er den samme facade i 1901, fire år efter åbningen. Tårnet og de buede vinduer er der allerede. Det er en overdækket veranda langs gaden også.
Da stationen var ny, blev den kaldt midlertidig.
I januar 1897, mens den blev bygget, sagde en københavnsk avis det ligeud. Avisen skrev, at "der ikke bygges for Evigheden, og Arbeidet derfor kan gaa forholdsvis hurtigt". Den regnede med, at banen, der skulle forbinde byens jernbaner tværs over byen, ville tage en halv snes år eller mere. Næsten hundrede år senere noterede statens registrering af bevaringsværdige bygninger stadig, med store bogstaver, at den var "Bygget til MIDLERTIDIG st."
Stationen står her endnu, 129 år senere. I dag betjener den S-tog, regionaltog, tog til Sverige og metroen under pladsen.
Dette studie handler om, hvorfor den holdt. En del af svaret ligger i en tegning, som Jernbanemuseet har gemt.
Se efter: spiret på det lille tårn. Det har ikke altid været der. Det vender vi tilbage til.
“Der bygges ikke for Evigheden.”
Banen, der manglede
Bliv stående. For at forstå, hvorfor nogen ville kalde en ny station midlertidig, skal du vide én ting.
I 1890'erne havde Københavns jernbaner et hul i midten.
Togene endte på Hovedbanegården, i den vestlige side af byen. Der var ingen bane lige tværs over byen til nordsiden. Et tog mod nord måtte køre den lange vej rundt, over Hellerup.
Alle var enige om, at det måtte ændres. Ingen var enige om hvordan. Planerne kom og gik: flyt hovedbanegården, byg en ny, grav en bane under de gamle volde, så hullet blev lukket. I november 1892 blev planerne diskuteret i Folketinget. Én af talerne sagde, at sagen allerede i mange år havde stået på dagsordenen.
Imens var en ny bane på vej: Kystbanen, langs Øresund til Helsingør. Den skulle have en endestation i København. Og den skulle have den, før nogen havde besluttet, hvor byens jernbaner til sidst skulle mødes.
Så Kystbanen fik sin endestation her. Fotografiet er fra 1898. Den nye station ligger for enden af vejen, på åben mark.
Det første tog kørte søndag den 1. august 1897, herfra til Helsingør. Dagen efter kunne alle køre med. En journalist, der kørte på banen samme uge, skrev: "Smukkere Jernvej findes ikke i Danmark."
Se efter: hvor lavt stationen ligger ved vejen. Den prøver ikke at se stor ud.
Stationen, der aldrig blev bygget
Bliv lidt længere på pladsen. Bygningen foran dig er ikke den første, Wenck tegnede til stedet.
I 1893 tegnede han en lille station og gav arket en ligefrem titel: "Midlertidig Station paa Østerbro". På planen kommer sporene ind og stopper foran bygningen, ved to drejeskiver, hvor lokomotiverne blev vendt. Det er en blindgyde, og det var meningen.
En beskeden bygning med plads under sig til det, der kom.
Den station blev aldrig bygget.
Tre år senere, i marts 1896, tegnede Wenck igen. Det er den bygning, der står her i dag: de to buede vinduer, tårnet og spiret, de stribede gavle. Men nederst på tegningen, under bygningen, løber en række brede murede buer, lige så høje som et tog.
Jernbanemuseet, som har begge ark, læser forskellen enkelt. Stationen fra 1893 var midlertidig, fordi der ikke var gjort plads til at føre hovedsporene under den. Stationen fra 1896 havde den plads. Du kan se begge tegninger, del for del, sidst i studiet.
Så stationen blev kaldt midlertidig, og den var billig. Men den bygning, Wenck faktisk tegnede, var klar til en jernbane, som endnu ikke fandtes. For os er det det mest interessante ved den. En beskeden bygning med plads under sig til det, der kom. Tegningen beviser pladsen under bygningen. Om Wenck mente det som et stille væddemål på fremtiden, siger ingen kilde.
Se efter: senere, fra perronerne, de murede buer under bygningen. De står på tegningen fra 1896.
Spor i den gamle voldgrav
Gå nu hen til rækværket i kanten af pladsen. Se ned på sporene.
Sporene ligger i en dyb udgravning. Det er ikke tilfældigt. Du står i kanten af Københavns gamle fæstningsværker.
I flere hundrede år sluttede byen omtrent her, bag volde og voldgrav. Byens østlige port, Østerport, stod lige vest for pladsen fra 1708. Porten blev revet ned, da fæstningen blev sløjfet. Stationen fik først det navn i 1934. Wencks tegninger kalder den "Østerbro", åbningsbekendtgørelsen fra 1897 "Kjøbenhavn Ø.", og en avis fra 1897 Østbanegården.
Jernbanen brugte det, fæstningen efterlod. I januar 1897 beskrev avisen det: "Hvor Stadsgraven for saa kort Tid siden bredte sine stille Vande, trække nu Banesporene deres sorte Striber."
Udgravningen, sporene og fem broer på vejen til Hellerup blev udført af "Entreprenør, Arkitekt Monberg" — N.C. Monberg — efter tegninger af banens afdelingsingeniør, Andersen. Han var uddannet arkitekt og byggede siden havne og dokker. Mens han lavede dette banegårdsterræn, skrev avisen, byggede han også en havn i Sverige og en dok i Helsingør.
Her er Monberg, fotograferet omkring 1900.
Også gaden blev ændret. Østerbrogade skulle løftes omkring otte fod forbi stationen, op på en ny dæmning. Folk i kvarteret så stationen rejse sig, skrev avisen, "rimeligvis med nogen Undren over, at den laa der inde i Terrænet bag en anseelig Vold".
Den samme journalist, der kørte med de første tog, savnede det gamle grønne glacis, den åbne skråning foran fæstningen. "Der var saa fredeligt derude i østre Glacis i gamle Dage," skrev han.
Se efter: hvor langt under gaden sporene ligger. Det fald er den gamle voldgrav.
Ind foroven, ned til togene
Gå nu hen til hovedindgangen og gå ind.
Fra pladsen ligner det en bygning i én etage. Det er den ikke. Den har to etager, og du er kommet ind på den øverste.
Det lagde avisen også mærke til i 1897. Fra Østerbrogade tager stationen sig ikke ud af meget, skrev den. "Først naar man kommer ind i selve Huset eller ser den fra Banesiden opdager man, at det er øverste Etage, man gaar ind i fra Gaden."
Billetkontorerne lå heroppe, i gadens niveau. Derfra gik man ned ad trappen til togene.
Avisen pegede på, at det er omvendt af stationen i banens anden ende. I Helsingør går man ind i stueetagen og op til togene.
Her er sporsiden, fotograferet i 1897. Her ser man begge etager: murede buer forneden, i højde med sporene, og et galleri af træ langs etagen ovenover.
Se efter: trapperne, der fører ned fra hallerne. De tager dig gennem højden af den gamle vold.
Billig, hurtig og ret pyntelig
Gå ud på pladsen igen, og helt hen til facaden.
Væggene er bindingsværk: et skelet af træ, malet grønt, med røde mursten imellem. Træ og mursten var billigt. Det gik også hurtigt at bygge.
I januar 1897 var avisen ærlig. Stationerne på den nye bane var "ikke synderlig ødselt opførte", skrev den. Denne her blev lavet af "røde Sten og Bjælkeværk med et Taarn som eneste særlig fremtrædende Prydelse".
Så tilføjede den: "Til Trods for Billigheden synes Stationen at skulle blive ret pyntelig."
Arkitekten var Heinrich Wenck. Han var Statsbanernes overarkitekt fra 1894 til 1921. Han tegnede Kystbanens stationer nord for Klampenborg og denne, og senere Københavns Hovedbanegård, der åbnede i 1911. Murermester Wienberg byggede denne station efter hans tegninger.
Her er Wenck i 1903, seks år efter at stationen åbnede. Han fyldte 52 det år.
Kystbanens stationer var hans første store række. Tag banen nordpå, og du ser de andre fra samme sommer, med det samme røde og grønne træværk. Denne er familiens bymedlem.
Wenck kunne ikke bruge penge, så han brugte omhu. Se på detaljerne.
Se først på murstenene mellem bjælkerne. De er ikke lagt ens i hvert felt. Nogle felter går lige. Andre går på skrå eller i zigzag. De samme sten, lagt med lidt mere omtanke, koster næsten intet ekstra.
Det er en meget gammel måde at bygge på. Et skelet af træ bærer taget, og felterne mellem bjælkerne, tavlene, fyldes ud. I flere hundrede år fyldte danske håndværkere tavlene med flettede kæppe klinet med ler og kalkede dem hvide. I byerne tog brændte mursten over fra omkring 1800. I byerne skar tømrerne mønstre i træet, og murerne lagde stenene i mønstre, for et byhus skulle ses.
Så vendte byerne sig imod det. Efter de store brande i 1700-tallet krævede København og andre byer, at nye facader mod gaden blev muret helt. I slutningen af 1800-tallet skulle alle ydermure være massive. Det gør denne facade usædvanlig for byen: en facade i bindingsværk mod gaden, bygget i København hundrede år efter, at reglerne havde skubbet træet væk fra gaden.
Omkring 1900 tog arkitekterne den gamle måde op igen, mens de søgte en byggetradition, der var deres egen. Wencks Kystbane hører til den historie.
Det er også en måde at bygge på, der holder, når den passes på den gamle måde. Et bindingsværkshus i Helsingør fra 1577 har stadig næsten alt sit oprindelige træværk. Vejledningerne for gamle huse giver grunden: det er passet i over fire hundrede år med kalk og linolie, der lader regn og fugt tørre hurtigt ud. Det slap for det sidste århundredes plastikmaling.
Øverst på spiret sidder en vejrhane. Den bærer en krone over tre bogstaver: DSB, for De Danske Statsbaner. Armene nedenunder viser de fire verdenshjørner.
På taget sidder flade, udskårne dyr med hoveder som fugle, ét for enden af en tagryg. Langs tagrygningerne løber et jerngelænder af små buer. Gavlene mod sporene er beklædt med røde og hvide striber.
Intet af det koster meget. Alt det får en billig bygning til at se velholdt ud. Da staten registrerede stationen i 1991, noterede den "Div. træskærer arb." og kaldte den en "Fin velprop. station i nationalrom. stil".
Nationalromantikken var de års nye stil i Danmark. Den søgte en dansk måde at bygge på, i enkle materialer som mursten, træ og skifer, med udskæring og maling, hvor andre stilarter brugte sten.
Se efter: kronen og bogstaverne DSB på vejrhanen, og et felt med mursten i zigzag.
Spiret, der kom tilbage
Se nu op på det lille tårn.
Tårnet har et ur, en række små vinduer og et højt, slankt spir. Wencks egen tegning af tårnet, med en krone på fløjen, er blandt tegningerne sidst i studiet.
Her er det i 1912. Tårnet står midt på taget, mellem de to buede vinduer. Et fotografi fra 1916 viser stadig spiret.
Spiret blev ikke stående. Et jernbanefotografi dateret juli 1924 viser den samme facade uden spir. En lav kasse med et ur sidder i stedet. Weilbachs Kunstnerleksikon daterer ombygningen til 1923, ved Wencks efterfølger som overarkitekt, K.T. Seest. Seest tegnede stationen igen i august 1932, og hans tegning viser den samme kasse.
På dette fotografi fra juli 1961 kan du stadig se kassen, med uret, hvor spiret havde siddet.
Spiret kom tilbage i 1984, som afslutning på en lang restaurering. Målet var at give stationen det udseende, den havde som ny.
Se efter: spiret, og forestil dig pladsen uden det. Sådan så den ud i omkring tres år.
Rødt og grønt, fundet igen
Gå ind igen, og stil dig under en af de store lysekroner.
Stationen har to store haller, én bag hvert af de buede vinduer, du så fra pladsen. Hver har et rundt loft af hvide brædder med røde ribber, holdt sammen af snoede jernstænger. Langs siderne løber arkader i to etagers højde.
Hvorfor to haller? I 1932 stod svaret over dørene. Seests tegning viser én indgang skiltet "Til Klampenborg" og den anden "Til Helsingør". Én hal til hver linje. Hvad de to haller var til i 1897, har vi ikke fundet.
Se nu på farverne. Træværket er rødt og grønt. På Kystbanens stationer i 1897 malede Wenck sit træværk svenskrødt og mørkt flaskegrønt. Parret blev hans kendetegn. Man finder det på hans stationer over hele landet, og på Hovedbanegården også. Det her er et af de steder, hvor det begyndte.
I mange år kunne man ikke se meget af det. Nedhængte lofter skjulte hvælvene. Lag på lag af maling dækkede de første farver.
Fra 2016 til 2019 blev stationen restaureret. Ingeniørerne Sweco og arkitekterne KHR stod for projektet for DSB. Aarsleff Rail byggede, og Slots- og Kulturstyrelsen fulgte arbejdet tæt. Togene kørte hele tiden.
Farvearkæologer undersøgte lagene af maling for at finde de første farver. Træværket blev malet rødt og grønt igen, som i 1897, med gult og blåt på udvalgte udskårne detaljer. Malingen blev også lavet på den gamle måde: linolie på træet, silikatmaling på væggene og limfarve til dekorationerne.
De nedhængte lofter kom ud. Arkaderne langs hvælvene blev åbnet igen. Håndværkerne fandt også det, tidligere ombygninger havde fjernet. Den nederste del af sprængværkerne langs hallernes sider var fjernet. De blev lavet igen, i den gamle form. Væggene blev bygget op på den gamle måde, med træ, halm og puds. Gulvene fik terrazzo: et glat gulv af stenskærver i cement, slebet blankt.
To store lysekroner hænger i hallerne. Hvor de først hang, er ikke afklaret: én kilde siger, at de kom fra Hovedbanegården, en anden daterer dem til stationens åbning i 1897.
Se efter: de røde ribber på det hvide loft, og det gule og blå på de udskårne detaljer.
Ned ad trappen, ind under halvtagene
Gå nu ned ad trappen til perronerne.
Se op, mens du går. Trappehallerne har slet intet loft. Taget bæres af åbne spær af træ, malet grønt og rødt. Du kan se hver bjælke og hver samling.
På perronen er taget over dig også af træ. Wenck tegnede disse perrontage i 1914–15. De er fredet sammen med stationen, så de er beskyttet lige så omhyggeligt som selve huset.
Se efter: hvordan hver stolpe under perrontaget breder sig foroven, som et træ.
Banen kom igennem
Gå hen til enden af perronen, mod bygningen, og se, hvor sporene løber hen.
Nogle spor stopper ikke her. De fortsætter ind under bygningen, gennem murede buer, og ind i en tunnel.
Den tunnel er den bane, avisen ventede på i 1897: banen under de gamle volde, der forbandt nord med Hovedbanegården. Det tog tyve år. Og da den kom, behøvede stationen ikke flytte. Wencks tegning fra 1896 havde allerede gjort plads til den under bygningen.
Tirsdag den 27. november 1917 indviede trafikministeren Boulevardbanen. Et tog med gæster kørte fra Hovedbanegården, skrev en avis, "gennem Tunnellen til Østerbro Banegaard". Turen tilbage, uden stop, tog seks et halvt minut. Halvdelen af den nye bane ligger i tunnel. Jorden, der blev gravet ud, blev brugt til at lave nyt land ved kysten. Fire dage senere, lørdag den 1. december, kunne alle køre med.
Fotografiet viser udgravningen i 1912. I baggrunden, bag den nye bro, ses stationen og dens spir.
Fra da af kunne togene fra nord køre lige igennem til Hovedbanegården. Kystbanen endte ikke længere her. Den "midlertidige" endestation var blevet et stop på vejen.
Wenck var stadig overarkitekt, da banen nåede hans station. Han gik af i 1921.
Her er Wenck det år, hvor han fyldte halvfjerds. På det originale aftryk har han skrevet sit navn.
Den bedste udsigt får du fra Langeliniebroen, der går over sporene lige nord for stationen. Derfra ser du hele huset fra enden, med togene, der kører ind under midten af det.
Se efter: den murede bue under midten af bygningen, med sporene, der løber igennem.
Naboer og nye liv
Gå op på Oslo Plads igen.
I 1934 kom de elektriske S-tog, og stationen fik det navn, den har i dag: Østerport, efter den gamle byport. Til de nye tog byggede Seest stationen om. På hans tegning er den åbne veranda langs gaden lukket med vinduer og døre. Sådan ser facaden stadig ud.
I 1976–79 blev stationen restaureret og ført tilbage mod sit første udseende. En ny restaurering sluttede i 1984 med, at spiret kom op igen. Den 4. november 1992 blev den fredet, sammen med sine to perrontage. Det er den højeste beskyttelse, en dansk bygning kan få.
Se dig omkring på pladsen. Hver nabo kom i et andet årti, og hver måtte finde sin egen måde at stå ved siden af stationen på.
I 2019 åbnede metroen under pladsen, med indgange i pladsen og i en af stationens gavle. Ved siden af stationen, hvor et lavt butikscenter med en glaspyramide stod fra 1991, står et kontorhus fra 2021, tegnet af de samme arkitekter, der restaurerede stationen, KHR. Det har en skærm af rustrødt glas. En anmelder i Politiken fandt, at farven passer til stationens mursten.
Over for pladsen står en anden træbygning fra de samme år: kunstnersammenslutningen Den Fries udstillingsbygning, tegnet af maleren J.F. Willumsen. Den blev selv taget ned og stillet op igen her.
I 2023 blev et stort maleri på glas af kunstneren Tal R sat op inde på stationen. Det hedder "Rejsen begynder her".
Se efter: linjen, hvor den gamle station møder de nyere bygninger ved siden af.
Kom om eftermiddagen
Gå over vejen igen, tilbage til hvor du begyndte.
Kom om eftermiddagen. Det er der, solen falder på facaden mod pladsen, og de røde sten og det grønne træ står bedst.
Så hvad har holdt?
Pladsen under bygningen. Stationen blev bygget som midlertidig. Wenck tegnede den med plads til en jernbane, der endnu ikke fandtes, og da jernbanen kom, blev stationen stående.
De billige materialer. Mursten og træ gik hurtigt op i 1896–97. De har også vist sig lette at reparere. Ved den sidste restaurering blev en skadet gavl målt op, taget ned og bygget op igen efter opmålingen. Væggene blev lavet om med træ, halm og puds.
Farverne. Svenskrødt og flaskegrønt, først brugt på denne bane, kom igen på station efter station. Under hundrede års maling var de der stadig at finde.
For os som arkitekter er det stationens egentlige lære. En bygning behøver ikke være stor for at holde. Den skal være enkel, godt lavet, let at reparere og tegnet med ét øje på det, der kan komme. For et hus i dag betyder det almindelige materialer, man kan udbedre et stykke ad gangen, og en plan, der giver plads til den næste ejers behov. Det er vores læsning, ikke et faktum fra arkivet. Du kan prøve den af mod væggene.
Ét spørgsmål står stadig åbent. Hvem besluttede i begyndelsen af 1920'erne at tage spiret ned, og hvorfor? Vi har ikke fundet grunden skrevet ned.
Kilder
- Danmarks Jernbanemuseum, Jernbanekilder — Heinrich Wenck, "Midlertidig Station paa Østerbro", 1893, aldrig bygget; Wenck, "Østerbro-Station", to ark, marts 1896, bygningen som opført, med museets noter om pladsen til hovedsporene under den; fotografier dateret 1916 og juli 1924 — tjekket 12. oktober 2026
- Dagens Nyheder, 24. januar 1897, s. 2, Den nye Østbanegaard — banegårdsterrænet påbegyndt oktober 1895; voldgraven; den hævede gade; stationen ventet flyttet; "der bygges ikke for Evigheden"; røde sten og bjælkeværk; Wienberg, Monberg og Wenck; "ret pyntelig"; indgang på øverste etage — tjekket 12. oktober 2026
- Dagbladet (København), 29. juli 1897, s. 1 — Statsbanernes bekendtgørelse om åbningstoget 1. august og almindelig trafik fra 2. august — tjekket 12. oktober 2026
- Morsø Folkeblad, 3. august 1897, s. 1, Med Kystbanen — det første tog; østre glacis; "Smukkere Jernvej findes ikke i Danmark" — tjekket 12. oktober 2026
- Viborg Stifts-Tidende, 10. november 1892, s. 1 — Folketingets debat 9. november 1892 om Københavns jernbaneforhold — tjekket 12. oktober 2026
- Social-Demokraten, 29. november 1917, s. 5, Boulevardbanens Indvielse — indvielsen tirsdag 27. november; prøvetoget "gennem Tunnellen til Østerbro Banegaard"; seks et halvt minut; halvdelen i tunnel; jorden brugt til nyt land; almindelig trafik fra lørdag 1. december — tjekket 12. oktober 2026
- Alle aviser via Mediestream, Det Kgl. Bibliotek, læst fra sidebillederne
- Det Kgl. Bibliotek, K.T. Seest, Østerbro St. Ombygning, tegning nr. 4533, 13. august 1932 — kassen i stedet for spiret; verandaen lukket; indgangene "Til Klampenborg" og "Til Helsingør". Stadig beskyttet af ophavsret: beskrevet, ikke gengivet — tjekket 12. oktober 2026
- Det Kgl. Bibliotek, Portrætsamlingen — Heinrich Wenck fotograferet af Marius Christensen, 1903, og af Peter Elfelt, 1921, signeret; N.C. Monberg fotograferet af Marius Christensen, omkring 1900. Fri af ophavsret — tjekket 12. oktober 2026
- FBB, Slots- og Kulturstyrelsen, sag 3100210 og bygning 3134041 — fredet 4. november 1992 med omgivelser og de to perrontage fra 1914–15; SAVE-registreringen 1991 — tjekket 12. oktober 2026
- Københavns Museum, KBM 3834 Østerport Station, arkæologisk rapport — Østerport — tjekket 12. oktober 2026
- Lex.dk, Heinrich Wenck, af Thomas Kappel — Statsbanernes overarkitekt 1894–1921 — tjekket 12. oktober 2026
- Weilbachs Kunstnerleksikon (lex.dk), Heinrich Wenck — født 10. marts 1851; Østerport 1894–97, ombygget 1923 af K.T. Seest — tjekket 13. oktober 2026
- Database of Modern Exhibitions, Wiens Universitet — Den Frie i Aborreparken fra 1898 og ved Oslo Plads fra 1913 — tjekket 13. oktober 2026
- DK Arkitekter, Københavns Hovedbanegård, 2. udgave (2026) — svenskrødt og flaskegrønt først brugt på Kystbanen — tjekket 12. oktober 2026
- Lex.dk, Bindingsværk, af Jørgen Ganshorn og Søren Koch — lerklining fra gammel tid; gadefacader i grundmur fra 1700-tallet, alle ydermure i slutningen af 1800-tallet; genoplivningen omkring 1900 — tjekket 13. oktober 2026
- Bolius, Bliv klogere på bindingsværk — murede tavl; udsmykning på bybindingsværk; egnenes farver — tjekket 13. oktober 2026
- Bevar dit hus (bevardithus.dk) og Bygningsbevaring (bygningsbevaring.dk), vejledninger om bindingsværkshuse — lerklinede tavl til omkring 1800; kalkmørtel uden cement; kalk og linolie; Strandgade 27 i Helsingør, 1577 — tjekket 13. oktober 2026
- Danske Jernbaner (danskejernbaner.dk), Østerport Station (Kk) — navnene og deres årstal; perrontagene 1914–15; tårnet genskabt 1984 — tjekket 12. oktober 2026
- DSB, pressemeddelelse 18. september 2019, Østerport Station — genskabt og smukkere end nogensinde; Magasinet KBH, 19. september 2019 — restaureringen 2016–19 — tjekket 12. oktober 2026
- KHR Arkitekter, projektsider; Sweco, projektside; Renover.dk; Hovedstadens (skifertaget og tårnet) — restaureringens detaljer, maling og hold — tjekket 12. oktober 2026
- Magasinet KBH, 10. marts 2021, Østerport II — kontorhuset på Oslo Plads 2 af KHR — tjekket 12. oktober 2026
- DSB, pressemeddelelse 12. december 2023 — Tal R, Rejsen begynder her — tjekket 12. oktober 2026
- Dansk Wikipedia, Østerport Station, N.C. Monberg — kun som spor, tjekket 12. oktober 2026
- kbhbilleder, Københavns Museum — post 291984, 292008, 292054, 250871, 292076, 289150, 202841 — tjekket 12. oktober 2026
- Set på bygningen i DK Arkitekters fotografier, 2026 — vejrhanen; træfiguren; de stribede gavle; buerne over sporene
- Arkivfotografierne og portrætterne er restaureret. DK Arkitekter har restaureret hvert enkelt med en billedmodel og sammenholdt det med originalen. Farver og fine detaljer er en fortolkning, ikke historisk dokumentation
- Luftfotoene er skråfotos fra Klimadatastyrelsen, bearbejdet af DK Arkitekter med en billedmodel for klar luft og jævnt lys. De er præsentationsbilleder, ikke opmålingsfotos
- Tegningerne på plakaterne er Heinrich Wencks egne streger, taget uændret fra jernbanemuseets scanninger. DK Arkitekter har renset papiret, fjernet de håndskrevne påskrifter, regnestykker og arkivets mærker og lagt farven på med en billedmodel. Farven er en tolkning
- Stadig uafklaret: hvorfor spiret blev taget ned; hvad de to haller var til i 1897; hvor lysekronerne først hang
Tegningerne
Tre af Heinrich Wencks egne tegninger fra Jernbanemuseet: den midlertidige station fra 1893, der aldrig blev bygget, og stationen fra marts 1896, som står i dag. Hver streg og hvert tal er Wencks eget, taget fra scanningen. Vi har renset papiret, fjernet påskrifterne og lagt farven på.
Tegningstype
Viser 10 af 10
FACADE MOD ØSTERBROGADE, 1893 · ALDRIG BYGGET SIDEFACADE, 1893 · ALDRIG BYGGET FACADE MOD BANEN, 1893 · ALDRIG BYGGET FACADE MOD STATIONSPLADSEN, MARTS 1896 SNIT A–B, 1893 · ALDRIG BYGGET TVÆRSNIT AF HOVEDBYGNINGEN, MARTS 1896 LÆNGDESNIT GENNEM HOVEDBYGNINGEN, MARTS 1896 PLAN AF STUEN, 1893 · ALDRIG BYGGET PLAN AF SOUTERRAIN, 1893 · ALDRIG BYGGET UDSNIT AF FACADEN MOD STATIONSPLADSEN, MARTS 1896
Dengang
Arkivbillederne af stationen fra 1897 til 2007, i tidsfølge. Portrætterne står kun ved deres afsnit.
Periode
Viser 40 af 40
1897 · Oesterport station street facade 1901 · Oestre anlaeg and oestbanegaarden 1905 · Oesterport station forecourt 1907 · Oesterport station railway yard 1908 · Oesterport station railway approaches 1910 · Oesterport station construction 1911 · Oesterport station street front 1911 · Boulevard line construction at oestbanegaarden 1911 · Groenningen and oestbanegaarden 1912 · Rail works at oestervold 1912 · Railway works along oestervold 1913 · Railway works at oestervold 1913 · Boulevard railway construction inspection 1913 · Boulevard railway construction 1914 · Boulevard line construction 1916 · Oesterport station streetscape 1920 · Oesterport station forecourt 1923 · Oesterport station service buildings 1945 · Police officer homecoming 1948 · Oestbanegaarden station square 1948 · Oestbanegaarden traffic junction 1957 · Oestbanegade station forecourt 1963 · Oslo plads traffic and trams 1964 · Oslo plads roadworks 1964 · Oslo plads railway junction 1972 · Train at oesterport station 1974 · Train at oesterport station platform 1975 · Electric train at oesterport station 1975 · Trains and platforms 1991 · Oesterport station exterior 1991 · Glass pyramid and station tower 1991 · Covered shopping passage 1991 · Terraced stair section 1991 · Old station and shopping centre roofs 2005 · Platforms and double decker train 2005 · Historic street facade 2005 · Ticket hall interior 2005 · Upper hall roof structure 2005 · Historic station chandelier 2007 · Oesterport station oslo plads facade
Set fra luften
Fra pladsen ligner stationen et lavt hus. Fra luften ser man hele anlægget: sporene i den gamle voldgrav, perrontagene og husets midte, der står over sporene.
Luftfoto-grundmateriale fra Skråfoto, Klimadatastyrelsen, bearbejdet af DK Arkitekter.
Den næsten lodrette luftoptagelse viser stationens langstrakte tagflader og perroner som et tydeligt bånd mellem jernbanen og de omgivende bygader. Det høje skråblik følger sporene frem mod stationsbygningen og viser dens placering mellem bykvarterer, parklandskab og havn. Det høje skråblik samler bygningens komplekse taggeometri og viser dens placering som overgang mellem den brede bygade og sporområdet. Den høje skrå vinkel viser hele stationsanlægget og dets placering som et lavt bygningsled mellem den brede bygade og det omfattende sporareal. Det høje skråblik viser banegårdens langstrakte placering langs sporene og dens tætte forbindelse til boulevarden, boligkarréerne og de grønne byrum. Fra stor højde ses stationsanlæggets langstrakte placering i jernbanekorridoren mellem den brede bygade og de omkringliggende boligkvarterer. Den høje skrå optagelse følger sporene mod stationsbygningen og viser, hvordan jernbaneanlægget ligger som et langt bånd mellem tætte bykarréer og grønne arealer. Den høje skråvinkel fra sporsiden viser, hvordan stationsbygningen spænder over perronerne og møder den brede bygade på den modsatte side. Den høje skrå luftoptagelse viser stationsbygningen som midtpunkt i et langstrakt jernbaneanlæg, tæt omgivet af bygader, grønne områder og boligkarréer. Det høje skråblik viser stationens samlede tagform og dens tætte placering mellem perronerne, den lokale bygade og det store vejkryds. Set fra sydvest viser den høje skråvinkel hele stationsanlægget som et langt bånd mellem de tætte boligkarréer og den brede bygade. Set fra stor højde viser motivet stationens placering mellem det tætte bykvarter, det brede vejnet, jernbaneterrænet og det grønne område. Det høje skråblik viser, hvordan stationsbygningen ligger mellem perronerne og det brede gaderum, mens tagets fløje, kviste og centrale tårn samler anlægget. Det næsten lodrette luftperspektiv viser tagets sammensatte geometri og bygningens placering mellem jernbanens perroner og den brede bygade. Det høje skråblik samler hovedbygningens taggeometri, perronerne og forpladsen i den tætte trafikstruktur omkring stationen. Den høje skrå vinkel samler stationens komplekse taggeometri og viser, hvordan bygningen ligger klemt mellem sporarealet og det brede vejkryds. Den høje skrå vinkel viser, hvordan stationsbygningen ligger som et lavt, langstrakt led mellem bygaden og de parallelle perroner og spor.
Galleriet
Fotograferet i 2026 fra Oslo Plads, i hallerne, på perronerne og fra broen nord for stationen.
Hvor
Hvad man ser på
Hvad det er lavet af
Viser 32 af 125
Udvendigt
Hele stationsbygningen mod Oslo Plads
Hele stationsbygningen mod Oslo Plads
Hele stationsbygningen mod Oslo Plads
Hele stationsbygningen mod Oslo Plads
Hele stationsbygningen mod Oslo Plads
Stilen
Hele stationsbygningen mod Oslo Plads
Bindingsværk med røde sten
Træværkets farver ude og inde
Bindingsværk med røde sten
Bindingsværk med røde sten
Bindingsværk med røde sten
Bindingsværk med røde sten
Bindingsværk med røde sten
Bindingsværk med røde sten
Stilen
Flade udsavede træfigurer på gavlspidser og tagrygge
Stilen
Tårnet med ur og spir
Tårnet med ur og spir
Hallerne, taget, gulvene og gavlen
Flade udsavede træfigurer på gavlspidser og tagrygge
Bindingsværk med røde sten
Bindingsværk med røde sten
Træværkets farver ude og inde
Træværkets farver ude og inde
Træværkets farver ude og inde
Hallerne, taget, gulvene og gavlen
Vejrhanen på spiret
Ejer du et hus med historie?
Vi arbejder med private boliger i historiske rammer — fredede, bevaringsværdige og alt derimellem. Start med en gratis ejendomsrapport: historik, nuværende status, lokalplan og tre gennemregnede scenarier.
Få din gratis ejendomsrapportFølg serien
Få besked om næste arkitekturstudie
Vi udgiver ét studie ad gangen — en bygning, dens historie og hvad den kan lære os. Skriv din mail, så siger vi til når den næste er klar.
Vi bruger kun adressen til at fortælle om nye arkitekturstudier. Ingen videresalg, og du kan altid bede om at blive slettet. Privatlivspolitik