Arkitekturstudie
Tivolis Hovedindgang
Vesterbrogade 3, København. Richard Bergmann og Emil Blichfeldt, 1889–1890.
Luftfoto-grundmateriale fra Skråfoto, Klimadatastyrelsen, bearbejdet af DK Arkitekter.
Bygningen kort
- Opført
- 1889–1890
- Arkitekter
- Richard Bergmann (1860–1925) og Emil Blichfeldt (1849–1908)
- Bygherre
- Tivolis bestyrelse
- Grunden
- Københavns Kommunes indtil 1992, da Tivoli købte den
- Åbnet
- Porten 10. maj 1890 · facadebygningen 27. juni 1890
- Stil
- Historicisme, italiensk nyrenæssance
- Materialer
- Røde mursten med terrakotta fra Frederiksholms Teglværker; glaseret kuppel
- Tidligere porte
- 1843–1879 · 1879–1889 (maurisk stil)
- Ejer i dag
- Tivoli A/S · Chr. Augustinus Fabrikker ejer 57 %
- Fredning
- Ikke fredet
- Bevaringsværdi
- 1 af 9, den højeste — porten og begge pavilloner
- Pris
- Europa Nostra-diplom 1993, for restaureringen
- Adresse
- Vesterbrogade 3, København
Hør studiet læst op
Alle kapitler, fra start til slut · 20:37
Alle fotograferer Tivolis port. Få ser på det, der står på hver side af den. Det er to murstenshuse fulde af butikker. Tivoli byggede dem i 1889–90 for at betale lejen af en grund, haven ikke ejede. Porten imellem dem var den eneste del, der ikke skulle tjene penge. Den blev billedet på Tivoli.
Bygget for at betale huslejen
Stil dig på den anden side af gaden, på Axeltorv-siden af Vesterbrogade. Se på hele facaden.
Du ser to murstensbygninger med butiksvinduer. Imellem dem, trukket lidt tilbage, er en bue med en farvet kuppel på toppen.
Sådan så facaden ud i juni 1897, syv år efter åbningen. Buen, kuplen og de to bygninger er der allerede. En hestedroske holder ved kantstenen.
De fleste fotograferer buen. Men buen er den mindste del. Den er også den eneste del, der ikke blev bygget for at blive lejet ud.
Her er overraskelsen. Denne facade blev bygget for at betale en husleje.
Tivoli ejede ikke sin grund. Det gjorde byen. Tivoli købte den først i 1992.
I 1889 fik Tivoli en ny lejekontrakt med byen. En af Tivolis venner forklarede den nye leje i en avis. Den svarede til fire procent om året af, hvad grunden var værd, skrev han. Sådan tager en bank renter af et lån.
I Berlin, fortsatte han, lader byen sin forlystelseshave få grunden næsten gratis. Berlin mener, at en have er nyttig for en by. København ville have renter.
Det var meget for en have, der kun havde åbent fire måneder om året. Vennen regnede med, at den nye leje ville skære i udbyttet til aktionærerne.
Så gjorde Tivoli, hvad en lejer kan gøre, når lejen stiger. Det fandt sine egne lejere. Det byggede to hjørnebygninger fulde af butikker, kaféer og lokaler til leje. De kunne tjene penge hele året, også i de otte måneder, hvor haven var lukket.
Mellem de to bygninger satte Tivoli sin port.
Se efter: butiksvinduerne på begge sider af buen.
De fleste fotograferer buen. Men buen er den mindste del.
Tre porte på én gade
Se nu på selve buen. Det er den tredje port, Tivoli har haft på denne gade.
Den første kom sammen med haven i 1843, da Georg Carstensen åbnede den.
Det var en tremmeport af træ. Over den stod det navn, haven åbnede med: Tivoli & Vauxhall. Fotoet er fra omkring 1867.
I 1879 kom der en ny port i stedet, i maurisk stil. Den havde en takket bue, to runde vinduer og en lille kuppel med et flag. Her ses den omkring 1885, med en mineralvandsvogn foran.
Den første port stod i 36 år. Den anden stod i ti. Denne har stået i mere end 130.
Den er bygget af røde mursten og brændt ler, med buer og udsmykning lånt fra Italien. Den blev bygget til at holde, og det har den gjort.
Se efter: den runde bue. Porten før den havde en takket bue.
Før: et plankeværk og "Ligkisten"
Bliv stående. Læg mærke til, hvor langt fremme de to bygninger står. De står helt ude ved kanten af fortovet. Den linje fortæller, hvad der var her før.
I 1888 var Tivolis facade ikke køn. Formanden nævnte selv, hvad der stod der: et plankeværk, et bræddeskur dækket med tjærepap og en holdeplads for vogne. Skuret var Tivolis kontor. Vognmænd holdt ind på holdepladsen for at fodre hestene.
Ud til gaden, til venstre for porten, stod en varieté. Hele København kaldte den "Ligkisten".
Her ses den i 1872, til venstre: en bindingsværksbygning med udskårne tagskægger, bag et jerngitter. Førstesalen blev kaldt "Låget". Den lille hvide bygning ved siden af var Tivolis kontor.
Den var åbnet i 1860'erne. I begyndelsen tabte den så mange penge, at folk gav den det øgenavn. Navnet blev hængende, også efter at en ny direktør havde fået teatret til at tjene penge. I 1890 skrev en avis, at det navn måtte den "beholde til sin Død".
Det var også det første, de fremmede så. Københavns hovedbanegård lå dengang lige på den anden side af gaden, hvor Palads-biografen ligger i dag. En fremmed, der steg ud af toget, så lige over på Ligkisten. På den anden side af gaden lå også Tivolis konkurrent, National, med sin egen varieté.
I 1888 skrev en avis, hvad der stod på spil. De nye bygninger skulle gøre den del af byen pæn, som de fremmede ser først, når de kommer med toget.
Se efter: kanten af fortovet, og hvor tæt bygningerne kommer på den.
Vinderplanen: butikker med en port imellem
I 1888 udskrev Tivoli en konkurrence om en ny facade. Byen ejede grunden, så byen var med til at bedømme forslagene. I juli gik prisen til to arkitekter, Emil Blichfeldt og Richard Bergmann.
To dage senere beskrev en avis deres plan. En port på tynde søjler, med en kuppel på toppen. En lav række buer på hver side, der forbandt porten med en bygning. Den ene bygning skulle stå foran Ligkisten og skjule den. Den anden skulle have butikker og en kafé på hjørnet ved porten.
Kaféen lå der med vilje. Gæsterne kunne sidde ved vinduet og se folk strømme ind i Tivoli. Måske fik de selv lyst til at gå med.
Planen rykkede også hele facaden frem til fortovet. Dermed forsvandt holdepladsen.
Så skete der ingenting i et år. Byggeriet skulle være begyndt i september 1888. Det begyndte i efteråret 1889. Imellem blev Tivoli og byen enige om den nye lejekontrakt. Ingen avis siger, at det ene ventede på det andet. Men det er den rækkefølge, det skete i.
Murene er røde mursten. Udsmykningen er terrakotta. Terrakotta er ler, der er presset i form og brændt hårdt, ligesom en mursten.
Udsmykningen alene fik et stort budget. En avis syntes, det var i orden. Det var jo, skrev den, facaden for "Verdens eneste rigtige Tivoli".
Den mauriske port blev revet ned i 1889. Den nye var omkring seks meter bredere. Den åbnede til sommersæsonen i maj 1890.
Et fotografi dateret 1890 viser den helt ny. En mand med en trækvogn er standset foran.
Se efter: kuplen. Den var med i planen fra allerførste begyndelse.
To arkitekter og en skitsebog fra Venedig
Gå nu over gaden. Stil dig ved bygningen til venstre.
Emil Blichfeldt var 38 år, da han vandt. I mange år havde han arbejdet for Ferdinand Meldahl, der var direktør for Kunstakademiet. Sammen byggede de husene omkring Marmorkirken.
Det her er Blichfeldt, fotograferet før 1900 af Albert Schou. Husk det navn.
I 1878 vandt Blichfeldt Akademiets store guldmedalje. Prisen var en lang rejse. Han var fire år i Italien.
Det Kgl. Bibliotek har hans tegninger fra Italien. Vi har set på tre af dem. Ingen af dem viser en bygning. Alle tre viser udsmykning.
I Venedig, i 1881, tegnede han et bugtet bladmønster fra marmoren i en kirke, i halv naturlig størrelse. I Verona tegnede han et panel i en kirke. I Firenze tegnede han et loft.
Se nu op ad denne bygning. Under tagkanten løber et bånd med udsmykning i relief. De flade søjler på muren har mønstrede felter, og i nogle af dem vokser blade op af en vase. Mellem vinduerne på første sal sidder runde medaljoner, hver med en lille lyre. På tagets hjørner sidder svaner med løftede vinger, af samme ler.
Som arkitekter mener vi, at det er her, de tegninger endte. Det er den samme tålmodige slags udsmykning, otte år senere. Bare i dansk ler i stedet for italiensk marmor. Ingen kilde beviser det. Det er vores læsning, og du kan prøve den af på muren.
Den anden arkitekt, Richard Bergmann, var 28. I ti år var han med mellemrum Blichfeldts medhjælper. Han deltog i mange konkurrencer, og han kom tit på andenpladsen. Kun ét konkurrenceforslag af hans eget blev nogensinde bygget: et kurhus ved vandet på Marienlyst. Vi har ikke fundet et fotografi af ham.
Bergmann kom tilbage til Tivoli to gange. Han var med til at tegne koncertsalen i 1902 og Nimb-bygningen i 1909.
Blichfeldts biograf skriver, at han aldrig rigtigt slog igennem herhjemme. Alligevel blev den port, han var med til at tegne, selve billedet af Tivoli.
Se efter: båndet med udsmykning i relief under tagkanten, og svanerne over det.
Cigarbutikken, der solgte Tivoli-billetter
Gå langs facaden hen mod buen.
Denne bygning havde to sider. Siden ud mod gaden var til leje. Siden ind mod haven rummede Tivolis egne kontorer.
Da bygningen åbnede i juni 1890, lå der på denne side en konditor, en butik med herretøj og en cigarbutik. En fotograf lejede etagen ovenover. Det var Albert Schou, som tog portrættet af Blichfeldt, du lige har set.
Cigarbutikken viser, hvordan hele bygningen skulle fungere.
Ejeren, Theodor Rasbech, havde allerede en butik på den anden side af gaden, i National. Det var Tivolis konkurrent. På åbningsdagen åbnede Rasbech en butik mere her, "tilvenstre for Indgangen til Tivoli".
Den nye butik solgte cigarer. Kunderne måtte låne dens telefon gratis. Og den solgte billetter til Tivoli over disken, så folk slap for køen.
Konkurrentens cigarhandler solgte altså nu Tivolis billetter, inde i Tivolis egen bygning. Det var præcis idéen.
Se efter: de rundbuede butiksvinduer på denne side.
Lerorkestret over buen
Stil dig foran buen, og se op.
Så hele facaden handler om musik: lyrer mellem vinduerne, svaner på tagene, et orkester over buen.
Over buen står ét ord: TIVOLI. Der er intet våbenskjold. Ligesom en butik bærer bygningen bare sit navn. Hvor buen møder kuplen, kigger to smilende ansigter ned.
Bygningen bærer også sit årstal. Find den lille gavl midt på et tag. Den runde sten i den siger 1890.
På hver side af buen sidder en gruppe børn af brændt ler. I 1890 kaldte en avis dem "Grupper af legende Drenge".
Se godt efter, så ser du, hvad de spiller. Til venstre synger ét barn og spiller lut, og to andre spiller harpe og et langhalset strengeinstrument. Til højre blæser ét i en lang trompet, ét i et bøjet horn og ét i en fløjte. De er et orkester.
De kom for sent. Da bygningen åbnede i juni 1890, var porten færdig, bortset fra dem. To måneder før havde en journalist set dem stå og tørre i et hjørne af teglværket.
Ingen skrev ned, hvem der lavede dem.
Se efter: trompeten, der løftes højt til højre, og harpen til venstre.
Helt øverst i buen sidder en større lyre. En lyre er en lille harpe. I græsk mytologi var den Apollons instrument, musikkens gud. Svanen var hans fugl.
Så hele facaden handler om musik: lyrer mellem vinduerne, svaner på tagene, et orkester over buen. Ingen kilde siger, at arkitekterne planlagde det sådan. Men musikken var med i Tivoli fra starten. H.C. Lumbye ledede orkestret fra den første sommer til 1872.
Husk lyren. Vi møder den igen.
Gå så ind under buen. Se først op: buens underside er malet i rødt, grønt og cremefarvet.
Se så ned. I 1890 skrev en avis, at gulvet under porten skulle lægges i et mønster, som Blichfeldt havde tegnet. I dag ligger der et mønster af gule sten lagt på skrå. Om det er hans, ved vi ikke.
Tre døre og et rødt gasskær
Før du går ind, så se på de mindre døre på hver side af buen.
Åbningerne er lige så gamle som porten. Aviserne skrev, at den ene skulle være for Tivolis ansatte og den anden for abonnenter, ligesom ved den gamle port.
Om aftenen så porten anderledes ud i 1890. Der var ingen rækker af elektriske pærer. I stedet blev porten oplyst af mange gasblus. Se op på portens øverste hjørner: der står stadig lygter af kobber og jern.
Et brev fra København i juni 1890 beskrev virkningen. Brevet skrev, at porten "formelig gløder i sin kraftige røde Farve", når gassen er tændt.
Pærerne kom senere. Et fotografi fra omkring 1900 viser ingen. Et natfotografi af Peter Elfelt, der døde i 1931, viser porten tegnet op med dem.
På det fotografi hænger der et skilt over en dør i bygningen til venstre: BILLETSALG. Præcis hvilket år pærerne kom, har vi ikke fundet.
Se efter: de små fatninger til pærer langs kanterne af buen.
Kom i skumringen for at se porten, som de fleste kender den. Kom om dagen for at se den, som den blev bygget.
Kaféen, der så folk gå ind
Gå forbi buen over til bygningen til højre.
Hjørnet nærmest porten er dér, hvor planen lagde kaféen. Herfra kunne gæsterne se folk gå ind.
Mængden havde også sit eget skue. I maj 1891 steg en ballon ved navn Montebello op fra haven. Den tog den københavnske presse med op på en prøvetur. Udsigten fra 1000 fods højde blev beskrevet som henrivende. På billedet fylder mængden gaden foran porten. Ballonen hænger højt over kuplen.
Det var en kafé som denne, der fik hele planen til at gå op. I december 1889, et halvt år før bygningen åbnede, havde Tivolis formand gode nyheder til aktionærerne. En hjørnekafé var allerede lejet ud. Lejen alene ville betale renterne af hele bygningen.
På åbningsdagen hørte kaféen ved porten til restauratør C. Wivel. Annoncen i avisen den morgen lød: "Tivoli Restaurant & Café (ved Indgangen til Tivoli)".
Formanden sagde ikke, hvilket hjørne. Men idéen er klar. Én lejers husleje betalte renterne af hele facaden, og Tivoli fik sin port.
Se efter: hjørnevinduet nærmest buen.
Lavet på et teglværk ved havnen
Stil dig tæt ved denne mur. Så tæt, at du kan se fugerne mellem stykkerne.
Alt her, som ikke er almindelig mursten, er brændt ler. Søjlerne, båndene med udsmykning, orkestret over buen, svanerne, lyren. Det kom alt sammen fra én fabrik: Frederiksholms Teglværker ved havnen syd for byen.
I april 1890 besøgte en journalist teglværket og beskrev, hvad der foregik.
Leret kom ind på hestevogne. Mænd ved lange borde bankede leret og pressede det i forme af træ eller gips. En elevator bar de våde stykker op på et varmt loft, hvor de skulle tørre. Tusinder af dem stod på hylder i alle mulige farver. Så kom de ind i en af elleve ovne.
I ét hjørne lå en stor lyre. Den var gået i stykker, da den kom ud af formen, så den skulle laves om. I et andet hjørne stod nogle rødgule figurer, "bestemt til at pryde Tivolis ny Portal".
Se nu tilbage op mod toppen af buen. Dér sidder lyren. Meget sandsynligt er det den samme, lavet anden gang.
Avisen, der skrev om åbningen, sagde, at leret var hele pointen. Arkitekterne havde længe argumenteret imod cementpuds, som ikke passer til dansk vejr. Med denne bygning viste de, at ler lavet i Danmark kunne se meget bedre ud end puds.
Avisen var også ærlig. To stykker havde ikke fået helt samme farve. To stykker af søjlerne passede ikke helt sammen. "Det er et første Forsøg …," skrev den, "og Fuldkommenhed kan der derfor ikke kræves."
Se efter: en søjle, hvor to stykker mødes, og stykker med en lidt anden farve.
Avisen trykte endda navnet på hver eneste håndværker. Carl Køhler murede. F. C. Lund malede udsmykningen i Wivels restaurant.
Det er et første Forsøg, og Fuldkommenhed kan der derfor ikke kræves.
Den del, der intet tjente
Gå videre hen til hjørnet ved Bernstorffsgade. Se tilbage langs facaden, dér hvor den gamle bygning møder den nye.
Porten gav ingen husleje. Alligevel står den her endnu.
De to bygninger, du har set, var engang en del af en længere række. I denne ende, mod Bernstorffsgade, lå Wivels restaurant. Fra 1931 hed den Wivex.
Her ses den i marts 1954, med Wivex-skiltet over døren, i samme stil som de bygninger, du har set.
I den anden ende af rækken, bag bygningen til venstre, levede Ligkisten videre. I 1890 fik den en rigtig scene og et officielt navn, Tivoli Varieté. I 1918 blev den til Apollo-teatret.
Krigen nåede begge ender. I juni 1944 satte en terrorgruppe styret af tyskerne ild til Tivoli. Det var hævn for en dansk sabotageaktion to dage før. Wivex brændte også under besættelsen. I januar 1945 blev Apollo ødelagt ved et nyt angreb.
Restauranten blev bygget op igen og åbnede i 1946. Teatret blev aldrig genopført. Wivex lukkede i 1964. Dele af begge bygninger blev revet ned i 1959 og 1964. I september 1969 gav kommunen Tivoli lov til at rive resten ned, og arbejdet varede ind i 1970. Nye bygninger tog deres plads. Fra 1976 til 1989 rummede hjørnebygningen en biograf, Tivoli Bio. I 2017 fik hjørnet igen en ny bygning, Tivoli Hjørnet.
Se efter: linjen, hvor den gamle mursten møder den nye bygning.
Her er vendingen. De to ender af rækken blev bygget for at tjene penge. De er væk. Porten gav ingen husleje. Alligevel står den her endnu. Den er på de gamle postkort. Den er det billede, alle har af Tivoli.
Tivoli har passet godt på den. I 1993 fik en restaurering af indgangen en europæisk bevaringspris. I vinteren 2021 stod porten og begge bygninger pakket ind i stillads, mens tagene og murene blev istandsat.
Gå nu ind gennem porten med billet, og vend dig om. I 1890 fortalte en avis sine læsere, hvor man fik det smukkeste syn. Man skulle en solskinsformiddag sidde på bænkene under de store træer, lige inden for porten. Derfra så man bygningens haveside. Dens "rødlig gule Farve harmonerer fortræffeligt", skrev avisen, med det friske grønne i græsset og de nyplantede træer.
Porten er ikke fredet af staten. I Tivoli er kun Pantomimeteatret og en have ved søen fredet. Kommunen regner de fleste af Tivolis gamle bygninger for bevaringsværdige.
Kom igen i skumringen
Gå tilbage over gaden, mens lyset tændes. Stil dig over for porten i den halve time efter solnedgang. Pærerne er tændt, og himlen har stadig farve.
Du kan se på porten gratis når som helst. For at gå igennem skal du have billet.
I 1889 havde haven åbent fire måneder om året. Nu har den åbent i påsken, om sommeren, til halloween og til jul. Det første julemarked var i 1994. Den første halloween var i 2006.
Så hvad har holdt?
Leret. Arkitekterne satsede på, at brændt ler ville holde længere end puds i dansk vejr. Efter mere end hundrede og tredive vintre er bygningen stadig klædt i ler. For et hus i dag er lektien enkel. Stykker af ler fra en fabrik, der kan lave dem igen, er en bedre hud end puds, der kun kan lappes.
Butikkerne. Tivoli satsede på, at indgangen kunne være en række butikker og stadig ligne en port. Butikkerne er stadig lejet ud. Haven har stadig sin port.
Kuplen. En glaseret kuppel var dyr, og en port har ikke brug for én. Men den giver en lav bygning en top, man kan se langt fra. Det gør den stadig.
Ét spørgsmål står stadig åbent. Hvem lavede lermusikanterne over buen? Det eneste navn, der er skrevet ned, er fabrikkens. Deres ansigter er det bedste spor, vi har.
Vil du se mere af de to arkitekter? På Kongens Nytorv 26 byggede Blichfeldt kontorer for Store Nordiske Telegrafselskab og Privatbanken. De blev opført fra 1890 til 1894, lige efter denne port. For Bergmann: gå ind i Tivoli, og stil dig foran Nimb.
Kilder
Et appendiks, uden for læsningen. Én linje pr. kilde.
- Nationaltidende, 21. juli 1888, s. 2 — konkurrencens udfald og bedømmelsesudvalget — set 22. september 2026
- Dagbladet (København), 22. juli 1888, s. 2, Tivolis Fremtidsplaner — vinderforslaget, kaféen, Ligkisten, National — set 21. september 2026
- Aalborg Stiftstidende, 11. juli 1889, s. 2 — beslutningen, røde sten og terrakotta fra Frederiksholm, "Verdens eneste rigtige Tivoli" — set 24. september 2026
- København, 29. august 1889, s. 2 — en vens brev om den nye leje: fire procent af grundens værdi; Krolls Garten i Berlin; det ventede fald i udbyttet — set 21. september 2026
- Stubbekøbing Avis, 19. november 1889, s. 2 — porten bygget omtrent tyve fod bredere; dørene for ansatte og abonnenter — set 21. september 2026
- Dagens Nyheder, 8. december 1889, s. 2 — formandens beretning: plankeværket, skuret og holdepladsen; hjørnekaféens leje — set 21. september 2026
- Kjøbenhavns Børs-Tidende, 18. april 1890, s. 2 — et besøg på Frederiksholms Teglværker: formene, lyren, figurerne — set 22. september 2026
- København, 8. maj 1890, s. 1 — portens gulv efter Blichfeldts mønster — set 21. september 2026
- Dagens Nyheder, 10. juni 1890, s. 2 — hvorfor varietéen hed Ligkisten, og at den var ny "i 1867 eller der omkring" — set 21. september 2026
- Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 19. juni 1890, s. 2 — den gasoplyste port; fotografen ovenpå — set 22. september 2026
- Dagens Nyheder, 27. juni 1890, s. 2, Tivolis Façade — åbningen: lejerne, leret og dets fejl, håndværkerne, drengene, der endnu manglede, udsigten fra bænkene inden for — set 22. september 2026
- Nationaltidende, 27. juni 1890, s. 1 — Theodor Rasbechs og C. Wivels åbningsannoncer — set 24. september 2026
- Alle aviser via Mediestream, Det Kgl. Bibliotek, læst fra sidebillederne
- Weilbachs Kunstnerleksikon (lex.dk) — Emil Blichfeldt; Richard Bergmann, med indgangen delvis revet ned i 1959 og 1964 — set 22. september 2026
- Det Kgl. Bibliotek, Arkitektursamlingen — Blichfeldts tegninger, Venedig 1881 (ark_54656ag), Verona 1881 (ark_54659m), Firenze 1880 (ark_54658u) — set 22. september 2026
- Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk) — F. Meldahl — set 22. september 2026
- Trap Danmark og Den Store Danske (lex.dk) — Tivoli: grunden, byens ejerskab til 1992, facaden fra 1890, 1944 — set 21. september 2026
- Den Store Danske (lex.dk), Apollo Teatret, af Erik Hvidt og Elin Rask — førstesalen kaldet Låget; Tivoli Varieté fra 1890; Apollo Teatret fra 1918; branden 19. januar 1945 — set 29. september 2026
- Dansk Wikipedia, Wivex og Apolloteatret — Carl Christian Wivel; navnet Wivex fra 1931; genåbnet 1946, lukket 1964 — frø, set 29. september 2026
- TV 2, 24. juni 2014, 70 år i nat: Hemmelig specialgruppe brændte Tivoli — angrebet natten til 25. juni 1944 og motivet — set 29. september 2026
- Engelsk Wikipedia, Tivoli Gardens — det første navn, Tivoli & Vauxhall; H.C. Lumbye, musikdirektør 1843–1872 — frø, set 29. september 2026
- Den Store Danske (lex.dk), Apollon og svaner (symbolik) — lyren som Apollons instrument; svanen som hans fugl — set 29. september 2026
- Den Store Danske (lex.dk), Tivoli — det første julemarked i 1994; den første halloween i 2006 — set 29. september 2026
- Biografmuseet (biografmuseet.dk), Tivoli Bio — biografen i hjørnebygningen, 1. maj 1976 til 30. april 1989 — set 29. september 2026
- Kjøge Avis, 13. maj 1891, s. 2 — ballonen Montebellos prøvetur fra Tivoli for den københavnske presse; udsigten fra 1000 fods højde — set 29. september 2026
- Mediestream, en søgning på ballonen sammen med Tivoli, 1889–1912 — over 400 omtaler i 1891, en håndfuld de fleste år frem til 1898 — søgt 29. september 2026
- Library of Congress, fotokrom nr. 6391 fra Detroit Publishing Co., omkring 1890–1900 (LC-DIG-ppmsc-05758) — til albummet — set 29. september 2026
- Wikimedia Commons: Wilhelm Marstrands portræt af Georg Carstensen, 1844; H.C. Lumbye, før 1874; og til albummet Willem van de Poll, marts 1954 (CC0); K.W. Gullers for SAS, 1957 (Nordiska museet, CC BY-SA 4.0); Roger Wollstadt, 1963, Anidaat, 1978, og Infrogmation, 1996 (CC BY-SA) — set 29. september 2026
- Set på bygningen på DK Arkitekters fotografier, september 2026 — musikanterne, svanerne, de to ansigter, stenen med 1890, den malede bue, lygterne på hjørnerne, belægningen under porten
- Arkivfotografierne er restaureret. DK Arkitekter har restaureret hvert enkelt med en billedmodel og holdt det op mod originalen. Farverne og de fine detaljer er en tolkning, ikke historisk dokumentation. Portrættet af Georg Carstensen er en fotografisk rekonstruktion af Wilhelm Marstrands maleri fra 1844
- Luftfotoene er skråfotos fra Klimadatastyrelsen, bearbejdet af DK Arkitekter med en billedmodel for klar luft og jævnt lys. De er præsentationsbilleder, ikke opmålingsfotos
- Tegningerne på plakaterne er arkitekternes egne streger, taget uændret fra kommunens scanninger. DK Arkitekter har renset papiret, fjernet de håndskrevne påskrifter og arkivets mærker og lagt farven på med en billedmodel. Farven er en tolkning, undtagen på planerne af Kisten fra 1865, hvis røde mure er originalens
- FBB, Slots- og Kulturstyrelsen — ingen fredet bygning ved indgangen; Pantomimeteatret, fredet 1979; Parterrehaven, fredet 2014 — set 22. september 2026
- Københavns Kommune, Bygge- og Teknikudvalget, 6. april 2005 — Tivolis ældre bygninger regnet for bevaringsværdige — set 22. september 2026
- Københavns Kommune, åbne data, SAVE-registret (fredede_bygninger_save) — porten og begge pavilloner, alle fra 1890, bevaringsværdi 1 af 9, ikke fredet — set 30. september 2026
- European Heritage Awards-arkivet — prisen 1993 — set 22. september 2026
- Solrød Stilladser, sag Tivoli København — tag- og facadearbejderne 2021 — set 22. september 2026
- kbhbilleder, Københavns Museum, Ikke beskyttet af ophavsret - Public Domain: post 322771, den første port, ca. 1867, "Opført 1843, nedbrudt 1879"; post 322736, porten "Opført 1879 nedbrudt 1889. Maurisk stil", ca. 1885; post 322759, Kisten og kontorbygningen, 1872 (alle af Oluf W. Jørgensen) — set 29. september 2026
- kbhbilleder, Københavns Museum, Ikke beskyttet af ophavsret - Public Domain, dateret efter periode frem for år (museets eget spænd, eller vores, hvor museet ikke giver et): post 257185, ballonen ved porten, Fritz Theodor Benzen, 1890'erne, dateret efter ballonen; post 333108, porten om natten, Peter Elfelt, 1920'erne, dateret efter tøjet og Elfelts død i 1931; og til albummet post 322784, den første port, 1860'erne; post 270285 og 332550, Frederik Riise, omkring 1900; post 284291, Riise, set fra Axeltorv, 1890–1905; post 261415, Benzen, 1900–1910; post 333199, porten om natten med fyrværkeri, Carl Ernst Hannuss, begyndelsen af 1900-tallet — set 29. september 2026
- Wikimedia Commons: Peter L. Petersen (Elfelt), stereokort dateret juni 1897; P. L. Fangel, stereokort dateret 1890 (Registration of Danish Stereoviews); Albert Schou, portræt af Emil Blichfeldt, før 1900 (Det Kgl. Bibliotek); Willem van de Poll, Restaurant Wivex, marts 1954 (CC0) — set 29. september 2026
- kbhbilleder — postkort med indgangen, 1900–1950 — set 22. september 2026
- Tivoli A/S, tivoli.dk — sæsonerne — set 22. september 2026
- Sidst efterprøvet 24. september 2026; ordlyden tjekket mod registret igen, og arkivmaterialet tilføjet, 29. september 2026
- Københavns Kommunes byggesagsarkiv (FilArkiv 101), elleve byggesager for indgangen, arkiveret 1867–2021 — tegningerne til Kisten (1865–66), den mauriske port (1879) og fronten fra 1889–90; Ingeniørkorpsets brev om Kistens højde, 13. februar 1866; sag VV 6421, kommunens tilladelse af 3. september 1969 til at rive Wivex- og Apollo-teatrets bygninger ned, med tilsynets log ind i 1970 — læst 29. september 2026
- Endnu ikke læst: Borgerrepræsentationens forhandlinger 1888–90
- Stadig uforklaret: hvem der lavede de to grupper af lermusikanter; hvilket år de elektriske pærer afløste gassen (mellem omkring 1900 og 1931); om kuplens tegl, portens gulv, den malede bue og lygterne på hjørnerne er fra 1890; om porten nogensinde kom til at stå på Farimagsgades linje, som planen fra 1888 ville; hvem der tegnede portene fra 1843 og 1879
Tegningerne
Femten tegninger fra kommunens byggesager, 1865 til 1934: indgangene før denne port, porten og facaden fra 1889–90, og det, der blev ændret siden. Hver streg og hvert tal er arkitekternes eget, taget fra scanningen. Vi har renset papiret, fjernet påskrifterne og lagt farven på.
Tegningstype
Viser 15 af 15
DEN NYE PAVILLON VED INDGANGEN DEN TIDLIGERE TEGNING, 1879 SOM DEN BLEV BYGGET, 1879 MOD VESTERBROGADE, 12. AUGUST 1889 MOD VESTERBROGADE OG PANOPTIKON FACADEBYGNINGEN MOD TIVOLI, 1894 PROGRAMKIOSK VED HOVEDINDGANGEN, 1920 KÜHNS FORSLAG TIL EN NY INDGANG, 1934 SNIT GENNEM PORTEN SNIT GENNEM TERRASSEN, MARTS 1904 TIVOLIS HJØRNE MOD VESTERBRO SANGERTRIBUNEN PÅ FØRSTE SAL STUEETAGE OG FØRSTE SAL FACADEBYGNINGENS STUEETAGE, MARTS 1904 SØJLER, BUER OG PYNT
Dengang
Arkivbillederne af bygningen fra 1860’erne til 1996, i tidsfølge — også dem, der står i teksten. Portrætterne står kun ved deres afsnit. Hvor intet år kan bevises, er billedet dateret efter sin periode — aldrig med et gættet år.
Periode
Viser 20 af 20
1860–1869 · Den første port pyntet til en haveudstilling, med et beskedent billetkontor til højre. ca 1872 · Kisten, kontoret og den gamle port ca 1890–1905 · Fra et vindue højt over Axeltorv ca 1890 · Den nye port i sit første år 1891–1898 · Ballonen Montebello over porten 1897 · Hele facaden, juni 1897 ca ca 1900–1910 · Porten i hverdagsbrug 1900–1930 · Porten og haven om natten, med fyrværkeri 1920–1931 · Porten om natten, tegnet op med pærer 1954 · Marts 1954 1954 · Wivex-enden af rækken, marts 1954 1957 · Et reklamefoto for SAS 1963 · Facaden i farver, 26 1978 · 14 1996 · Juli 1996, tre år efter den restaurering af indgangen, der fik en europæisk bevaringspris.
Set fra luften
Otte billeder oppefra. Fra gaden er porten midten af facaden. Fra luften er den det mindste tag i rækken, med haven bredt ud bagved.
Luftfoto-grundmateriale fra Skråfoto, Klimadatastyrelsen, bearbejdet af DK Arkitekter.
Lige oppefra er planen let at læse Tættere på ses sammenføjningerne Set over Axeltorv er porten den mindste del af facaden Fra denne vinkel rejser kuplen sig over rækken Fra haven viser rækken sin anden side Der står stadig store træer lige inden for porten Tæt på oppefra er porten det mindste tag i rækken Da porten åbnede i 1890, lå banegården lige over for, på den anden side af Vesterbrogade
Galleriet
Fotograferet i september 2026 fra gaden, i porten og inde fra haven.
Hvor
Hvad man ser på
Hvad det er lavet af
Viser 32 af 43
Mod gaden
Hele facaderækken mod Vesterbrogade
Hele facaderækken mod Vesterbrogade
Hele facaderækken mod Vesterbrogade
Den nuværende port er den tredje på denne strækning af Vesterbrogade
Den nuværende port er den tredje på denne strækning af Vesterbrogade
Kuplen over porten, der ifølge pressen i november 1889 skulle mures af glaserede mursten
Den nuværende port er den tredje på denne strækning af Vesterbrogade
Ordet TIVOLI i buens frise over porten, og flaget på lanternen over kuplen
En terrakottasvane med løftede vinger og halsen bøjet ned over et palmeblad på pavillonernes taghjørner
Lyren over navnet i buen
En lyre i terrakotta øverst i buen, over ordet TIVOLI, med foden i kuplens kant
Hjørnet til højre for porten, nærmest stationen, lejet ud til restauratør Wivel før bygningen var færdig
En forlystelseshaves indgang bygget som forretningsejendom
Røde mursten med piller, pilastre, kannelerede søjler og figurer i brændt ler fra Frederiksholms Teglværker
Buegangene på slanke søjler, de tredelte rundbuevinduer på pavillonernes første sal, den kannelerede søjle, kuplen med lanterne
En lyre i terrakotta øverst i buen, over ordet TIVOLI, med foden i kuplens kant
Elektrisk lys i facadebygningen fra 1890, indlagt af Holger & Otto Cohn, det firma der havde anlagt Københavns første elektriske centralstation i Store Kongensgade 26
En terrakottasvane med løftede vinger og halsen bøjet ned over et palmeblad på pavillonernes taghjørner
En terrakottasvane med løftede vinger og halsen bøjet ned over et palmeblad på pavillonernes taghjørner
Buegangene på slanke søjler, de tredelte rundbuevinduer på pavillonernes første sal, den kannelerede søjle, kuplen med lanterne
Buegangene på slanke søjler, de tredelte rundbuevinduer på pavillonernes første sal, den kannelerede søjle, kuplen med lanterne
Buegangene på slanke søjler, de tredelte rundbuevinduer på pavillonernes første sal, den kannelerede søjle, kuplen med lanterne
Teglværket i Kongens Enghave, der leverede de røde sten, terrakottaen og portens figurer
Buegangene på slanke søjler, de tredelte rundbuevinduer på pavillonernes første sal, den kannelerede søjle, kuplen med lanterne
En terrakottasvane med løftede vinger og halsen bøjet ned over et palmeblad på pavillonernes taghjørner
Buegangene på slanke søjler, de tredelte rundbuevinduer på pavillonernes første sal, den kannelerede søjle, kuplen med lanterne
Murermester Carl Køhler
I porten
En indgang for funktionærer og en for abonnenter på hver side af portbuen, som ved den gamle port
Buens underside er malet i rødt, grønt og cremefarvet
Røde mursten med piller, pilastre, kannelerede søjler og figurer i brændt ler fra Frederiksholms Teglværker
Buens underside er malet i rødt, grønt og cremefarvet
Buens underside er malet i rødt, grønt og cremefarvet
Ejer du et hus med historie?
Vi arbejder med private boliger i historiske rammer — fredede, bevaringsværdige og alt derimellem. Start med en gratis ejendomsrapport: historik, nuværende status, lokalplan og tre gennemregnede scenarier.
Få din gratis ejendomsrapportFølg serien
Få besked om næste arkitekturstudie
Vi udgiver ét studie ad gangen — en bygning, dens historie og hvad den kan lære os. Skriv din mail, så siger vi til når den næste er klar.
Vi bruger kun adressen til at fortælle om nye arkitekturstudier. Ingen videresalg, og du kan altid bede om at blive slettet. Privatlivspolitik