Gentofte · Hellerup · Charlottenlund · Ordrup · Klampenborg
Arkitekt i Gentofte
Gentofte Kommune har registreret alle bygninger opført før 1970, og omkring 4.500 af dem er udpeget som bevaringsværdige. Det former, hvad du kan bygge i Hellerup, Charlottenlund, Ordrup og Klampenborg. Her er, hvad du skal vide, før du bygger nyt, bygger til eller renoverer.
Husene i Gentofte
Kommunens egen arkitekturpolitik beskriver frodige villakvarterer og mange fine villaer af høj arkitektonisk værdi, bygget for private bygherrer.
En række af landets dygtigste arkitekter har tegnet her. Arne Jacobsen tegnede Bellavista i Klampenborg, og Zaha Hadid tegnede tilbygningen til Ordrupgaard. Blidahparken var 1930'ernes første parkbebyggelse.
I Hellerup anlagde G. N. Brandt Hellerup Strandpark. Politikken kalder den måske Danmarks første park, der er lagt efter funktionalismens idéer.
Det grønne hører med. Kommunen regner træer og hække i villaområderne for en del af byens grønne struktur, og begge har deres egne lokalplaner.
Er mit hus bevaringsværdigt?
Det kan du få at vide. I 2003–2004 registrerede kommunen omkring 15.000 bygninger opført før 1970 og gav hver en karakter fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste. Bygninger med karakter 1–4 er bevaringsværdige. Det er omkring 4.500 bygninger, og de er udpeget i kommuneplanen og i lokalplanerne.
Er dit hus bevaringsværdigt, skal kommunen give tilladelse til udvendige ændringer. Det gælder døre, vinduer og altaner, materialer, farver, vinduesformater og tagbeklædning. Vil du rive huset ned, skal du søge om nedrivningstilladelse.
Du søger i Byg og Miljø, under ansøgningstypen »planmæssig forespørgsel«.
Hvad må man bygge på en villagrund i Gentofte?
Det bestemmer lokalplanen for din ejendom. Den sætter bebyggelsesprocenten, altså hvor meget etageareal grunden må bære, og ofte også antal etager og højde. I mange af kommunens villalokalplaner er bebyggelsesprocenten 25 for den enkelte ejendom.
Procenten regnes efter det bygningsreglement, der gjaldt, da lokalplanen for din ejendom blev lavet. Ejendomme under lokalplan 402 regnes dog efter Bygningsreglement 2018.
Gentofte har også lokalplaner, der gælder ét emne på tværs af villaområderne: altaner og tagterrasser, fritliggende kældre og hævede terrasser, hække og hegn mod vejen, placeringen af mindre bygninger og bevaringsværdige træer. Et projekt kan derfor være omfattet af flere planer på én gang. Vil du lave en tilbygning i Gentofte, er det ofte bebyggelsesprocenten og temaplanerne, der sætter rammen.
Mindre bygninger som carport og udhus kræver ikke byggetilladelse, så længe de tilsammen er under 50 m² på grunden. De skal stadig overholde lokalplanen og bebyggelsesprocenten.
Hvordan bygger man nyt i en gammel villavej?
Ofte er opgaven at erstatte et hus fra 1950'erne eller 60'erne i en vej, der er bygget i 1900–1930'erne. Det nye hus skal stå i den vej i mange år og passe ind i den.
Vi begynder med at læse vejen: tagform, materialer, hvor husene ligger i forhold til vejen, og hvor højt de går. Det gode bevarer vi. Det nye svarer på vejen i stedet for at kopiere den. Vi sælger ikke en stil.
Kommunens arkitekturpolitik siger det selv: »Vi passer på kulturarven, men der skal også være plads til ny arkitektur, der afspejler den tid vi lever i.«
Er det hus, du vil erstatte, bygget før 1970, har det fået en karakter. Tjek den, før du planlægger at rive ned.
Nyt hus på en grund med naboer Tilbygning Bevaringsværdige og fredede huse
Før du køber eller går i gang
Fem spørgsmål, der afgør, hvad du kan bygge:
- Hvad tillader lokalplanen — bebyggelsesprocent, etager og højde?
- Hvor meget af byggeretten er allerede brugt?
- Er huset bevaringsværdigt, og hvilken karakter har det fået?
- Står der bevaringsværdige træer, eller er der krav til hække og hegn?
- Kræver projektet dispensation fra lokalplanen?
Skal vi se på dit hus?
Start med den gratis ejendomsrapport. Den samler lokalplan, byggeret og ejendommens historik for din adresse i Gentofte, og du får den inden for 2 hverdage.
Få din gratis rapport