Kalkmørtel eller cementmørtel – hvorfor det betyder noget for en gammel mur

Kalkmørtel er den mørtel, de fleste gamle danske huse er muret og fuget med. Kalkmørtel er blødere end stenene omkring den, og det er meningen. Den tager imod fugt og bevægelse og kan fornyes, uden at stenene tager skade.

Derfor er valget mellem kalkmørtel og cementmørtel et af de vigtigste valg, når en gammel mur skal repareres.

Hvad er kalkmørtel?

Kalkmørtel er en blanding af læsket kalk og sand. Den hærder langsomt ved at optage kuldioxid fra luften, så kalken igen bliver til kalksten. Den har været brugt i Danmark siden middelalderen til at mure, fuge og pudse.

Der findes to hovedtyper. Luftkalkmørtel hærder alene ved hjælp af luften. Hydraulisk kalkmørtel hærder også ved hjælp af vand og bliver lidt stærkere og mere vandbestandig. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen viser analyser, at næsten alle historiske mørtler i Danmark var hydrauliske i en eller anden grad.

Hvornår kom cementen?

Portlandcement kom til Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. Den første danske fabrik blev anlagt i 1868. Med cementen kom kalkcementmørtel, en blanding af kalk, cement og sand, som er hårdere og stærkere end ren kalkmørtel. I dag er kalkcementmørtel den mørtel, der bruges i nyt murværk.

Hvorfor er kalk bedre til en gammel mur?

Fordi en mørtel skal være svagere end stenene, den sidder imellem. Slots- og Kulturstyrelsen kalder princippet svagere på svag, aldrig stærk på svag. En blød mørtel tager slid, fugt og små bevægelser, så stenene slipper. Når fugen engang er slidt, kan den kradses ud og fornyes.

Kalkmørtel lader også fugten slippe ud. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen afgiver de rene kalkmørtler vand hurtigere end mørtler med cement. En gammel mur er vant til at blive våd og tørre igen. Det skal den blive ved med.

Hvad sker der, hvis man bruger cement?

Så kan det gå ud over stenene. En hård, tæt fuge i en blød mur holder på fugten, og mursten, der ikke kan komme af med fugten, kan skalle eller sprænge i frost. En kommunal vejledning om ældre huse advarer om, at nye, stærke fuger ofte springer løs, fordi de ikke optager og afgiver fugt på samme måde som murens gamle kalkmørtel. Bolius advarer på samme måde: En mørtel, der er meget stærkere end den eksisterende, øger risikoen for, at fugen skaller af.

Der er undtagelser. På særligt udsatte steder, som skorstenspiber, rygninger og sokler, anbefaler Slots- og Kulturstyrelsen en mørtel med tilslag af cement, også på huse, der ellers er muret med kalk. Og huse, der er bygget med hårdtbrændte maskinsten, kan være muret med kalkcementmørtel fra begyndelsen. Så er det den, der skal fuges med.

Hvordan ser man, om muren er muret med kalk?

Der er to hurtige tegn. Bolius' fagekspert foreslår at skrabe i fugen med en fugeske: Kan mørtlen skrabes ud, uden at den hænger fast i stenen, er det kalkmørtel. Farven siger også noget. Grå fuger indeholder som regel cement, mens beige fuger indeholder ingen eller kun lidt.

Er huset fredet eller særligt værdifuldt, så få mørtlen analyseret. Slots- og Kulturstyrelsen arbejder ofte med prøvefelter, hvor den nye fuge prøves af på et lille stykke mur, før hele facaden fuges.

Hvad er blandingsforholdet i kalkmørtel?

Der er ikke ét blandingsforhold, der passer til alle mure. En kalkmørtel skrives som dele kalk mod dele sand, og en hydraulisk mørtel som dele luftkalk, dele hydraulisk kalk og dele sand. Den rigtige opskrift til din mur vælges ud fra den gamle mørtel: dens styrke, dens sand og dens farve. Slots- og Kulturstyrelsens informationsblad om mørtel og puds giver opskrifterne til de forskellige opgaver.

Sandet betyder mere, end man skulle tro. Sandets kornstørrelse og farve bestemmer mørtlens udseende og en del af dens egenskaber. Derfor stiller Slots- og Kulturstyrelsen på fredede bygninger ofte krav om, at fugen laves med samme slags sand som den oprindelige. Færdigblandet mørtel fra byggemarkedet er ifølge Bolius ofte for stærk og for lys til et gammelt hus.

Hvornår kan man arbejde med kalkmørtel?

I den frostfri del af året, og ikke under 5 grader. Under 5 grader går hærdningen i stå, og under frysepunktet kan mørtlen tage skade. For megen varme og direkte sol er også skadeligt, fordi mørtlen tørrer, før den har hærdet. Muren vandes, før der fuges eller pudses.

Kalkmørtel skal heller ikke forbedres. Slots- og Kulturstyrelsen fraråder at blande tilsætningsstoffer i den. Materialet har været brugt i over 2000 år, som det er.

Hvad betyder det for dit hus?

Før nogen fuger eller pudser på en gammel mur, skal man vide, hvad muren er bygget med. Det er en del af at læse huset, før man ændrer det. Selve arbejdet med fugerne kan du læse om i vores artikel om omfugning af murværk.

Skal vi se på dit hus?

Valget af mørtel er en lille beslutning med stor virkning, og den hører til en større plan for huset. Læs, hvordan vi griber en totalrenovering eller en historisk ejendom an, eller begynd med vores gratis ejendomsrapport. Den kræver ikke et besøg.