Omfugning af murværk – hvad du skal vide, før fugerne skrabes ud

Omfugning af murværk betyder, at de slidte fuger skrabes ud og fyldes med ny mørtel. Fugerne er den del af en mur, der er lavet til at blive fornyet, så stenene kan stå. Gjort på den gamle måde holder omfugningen muren tæt og lader stenene i fred i mange år.

Her er det, en husejer bør vide, før nogen går i gang.

Hvorfor betyder fugerne så meget?

Fugerne binder stenene sammen, og de holder vandet ude. De er en del af murens konstruktion, ikke kun af dens udseende. Derfor skal en ny fuge ligne den gamle i både mørtel og form. Slots- og Kulturstyrelsen skriver det ligeud: Samme mørteltype som den oprindelige, fordi fugen har stor betydning for bygningens samlede udtryk og for dens statik.

Det er også fugerne, der tager slid og vejr, så stenene slipper. Det er en god ordning. Fugerne kan fornyes. En sten, der er sprængt, kan kun skiftes.

Hvornår skal muren omfuges?

Muren skal omfuges, når fugerne er forvitrede. Bolius nævner de typiske tegn:

• fuger, der smuldrer eller helt eller delvist er væk
• huller i fugerne, for eksempel efter murbier
• revner i fuger eller sten, især trappeformede revner og revner over vinduer og døre
• sten, der er frostsprængt

Brede revner eller revner, der vokser, kan være tegn på sætninger. Dem skal en fagmand se på, før der fuges.

Små områder kan repareres for sig. Er fugerne slidt over hele facaden, eller skal farven være ens overalt, er det hele facaden, der skal omfuges.

Hvor dybt skal fugerne skrabes ud?

Typisk 1,5-2 cm. Bolius anbefaler at skrabe ud til sund mørtel, mindst 13 mm fra den færdige fuges forside og 25 mm hvor der er huller. På en fredet bygning sætter Slots- og Kulturstyrelsen en grænse: fugerne kradses ud med håndkraft i højst 15-20 mm dybde, så fugen ender 1,5-2 cm bag murens flade.

Hvordan fugerne skrabes ud, betyder lige så meget. En fugefræser arbejder hurtigt, men på gamle, bløde sten bider den let ind i stenenes kanter og gør fugen bredere. På fredede bygninger kræver Slots- og Kulturstyrelsen derfor normalt, at fugerne kradses ud med håndkraft. Maskiner tillades kun i særlige tilfælde og efter et prøvefelt.

Hvilken mørtel skal der bruges?

Den samme slags mørtel, som muren er bygget med, og aldrig en stærkere. Bolius advarer om, at en mørtel, der er meget stærkere end den eksisterende, øger risikoen for, at fugen skaller af. Slots- og Kulturstyrelsen kalder princippet svagere på svag, aldrig stærk på svag.

I et ældre hus er det ofte en kalkmørtel. Hvorfor det er vigtigt, og hvordan man finder ud af, hvad ens mur er muret med, står i vores artikel om kalkmørtel og cementmørtel.

Bolius giver et nyttigt fingerpeg: Grå fuger indeholder som regel cement. Beige fuger indeholder som regel ingen eller kun lidt. Færdigblandet mørtel fra byggemarkedet er ofte for stærk og for lys til et gammelt hus.

Hvornår på året skal man omfuge?

I den frostfri del af året, og ikke under 5 grader. Mørtlen skal hærde, før den kan tåle frost, og under 5 grader går processen i stå. Det skriver både Slots- og Kulturstyrelsen og producenterne af kalkmørtel.

Varme og sol er den anden fare. En fuge, der tørrer for hurtigt, revner. Derfor fuges der ikke i direkte sol, og muren vandes, før der fuges, så stenene ikke suger vandet ud af den friske mørtel.

Hvad med sten, der skal skiftes?

En sten, der er frostsprængt eller smuldret, hugges ud og erstattes. Den nye sten skal ligne den gamle i kvalitet, farve og overflade. Det er Slots- og Kulturstyrelsens krav på fredede bygninger, og det er en god regel på alle gamle huse. Genbrugte sten fra samme tid er ofte det bedste valg.

Gamle, håndstrøgne sten er ikke lige lange. Mureren tog forskellen op i fugen, og det er en del af, hvorfor en håndlavet mur ser levende ud. Vi har skrevet om det i kapitlet Tegl, sorteret i hånden i vores studie af Københavns Rådhus. Der kan man også læse, at rådhusets tårn er blevet omfuget to gange siden 1970'erne. Selv den bedste mur skal have nye fuger engang.

Hvad koster omfugning?

Det afhænger af muren. Prisen bestemmes af, hvor stort et areal der skal fuges, om der skal stillads op, hvor svært der er at komme til, hvor dybt og hvor nænsomt fugerne skal kradses ud, hvor mange sten der skal skiftes, og om den gamle mørtel skal undersøges først. Bed om at få arbejdet beskrevet, før du sammenligner priser. To tilbud på "omfugning" kan dække meget forskellige stykker arbejde.

Skal man spørge kommunen først?

Er huset fredet, kræver omfugning normalt tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, som vil have metoden og mørteltypen beskrevet. Er huset bevaringsværdigt, eller ligger det i en lokalplan med regler for facaderne, så læs planen, før du ændrer fugernes farve eller form. Hvordan man finder begge dele, står i vores artikel om at læse huset, før man ændrer det. Hvordan vi arbejder med fredede og bevaringsværdige huse, kan du læse om under historisk ejendom.

Skal vi se på dit hus?

En omfugning er ofte en del af en større istandsættelse. Læs, hvordan vi griber en totalrenovering an, eller begynd med vores gratis ejendomsrapport. Den fortæller, hvad lokalplanen og en eventuel fredning siger om din ejendom, og den kræver ikke et besøg.