Murermestervillaen

Hvad er en murermestervilla?

Navnet er ikke en stilart. Det er en betegnelse for solide, murede huse fra en bestemt periode. En del af bygmestrene var murermestre, og nogle af dem byggede til sig selv. Husene blev bygget efter periodens traditionelle håndværksmetoder og som regel uden arkitekt.

1950'ernes murermestervilla er en overgangsform mellem den klassiske villa fra 1920'erne og parcelhuset fra 1960'erne og 70'erne. Den kendes ofte på et markant tagudhæng.

Hvordan kender man en murermestervilla?

Ikke alle har det hele, men de fleste har det meste:

• En næsten kvadratisk grundplan i halvanden eller to etager.
• Fuld kælder, bygget til brændsel og forråd.
• Et højt, rødt tegltag, ofte med halvvalm på gavlene.
• Facader af røde eller gule mursten.
• Hvidmalede trævinduer, ofte med sprosser og placeret symmetrisk.
• En skorsten midt i huset. Huset blev varmet op med kul og koks i ovne.
• En stueetage delt i fire: entré og trappe, køkken og bad, og to lige store stuer.

Hvad er værd at bevare?

Det, der holder: det murede hus, det høje tegltag og vinduerne. Vinduernes udseende og placering betyder meget for husets helhed.

Er de oprindelige vinduer af kernetræ der endnu, er de værd at vedligeholde. De har kun ét lag glas, men med forsatsvinduer kan de komme tæt på moderne energivinduer.

Skal taget lægges om, passer tegl eller skifer til huset. Betontagsten, fibercementplader og sortglaseret tegl gør ikke.

Facaden bør bevares. Er huset ændret undervejs, kan det være værd at undersøge, om det skal føres tilbage mod sit oprindelige udseende.

Hvor kan man bygge til?

En tilbygning til en murermestervilla er svær, fordi huset er bygget som én helhed med mange bærende vægge. Det er svært at bygge til, så det ser naturligt ud, uden at ødelægge det solide murværk.

Ofte begynder det med at bruge huset bedre: slå små rum sammen, åbne køkkenet mod en stue eller inddrage loftet.

Bygger man til, står et mindre volumen i et andet materiale ofte bedst, for eksempel skifer, zink eller glas. Så står det oprindelige hus tydeligt.

Kommunen kan ofte udlevere husets gamle tegninger. De er et godt sted at begynde.

Tilbygning →

Hvad går typisk i stykker?

Ved renovering af en murermestervilla er de svage punkter de samme i de fleste huse:

• Kælderen. Fugt er almindelig, når kælderen bruges og varmes op. Kældervæggene må ikke lukkes inde med forsatsvægge eller plastmaling. Brug diffusionsåben maling, og sørg for ventilation. Ved alvorlig fugt kan det blive nødvendigt at grave op og isolere udvendigt med et omfangsdræn.
• Murene. Husene er bygget med hulmur, og hulrummet er som regel stort nok til, at hulmursisolering har effekt. Gammel isolering kan være faldet sammen.
• Taget. Tagene var ofte uden undertag og understrøget med mørtel mellem stenene. Understrygningen skal efterses jævnligt. Lægges hele taget om, skal isoleringen op til kravet for et nyt hus.
• Fugerne. Er de meget medtagne, kan muren omfuges helt eller delvist.
• Installationerne. Gamle stofledninger kan give kortslutning, og en utæt kloak kan give vandskade.

Totalrenovering →Omfugning af murværk →Kalkmørtel eller cementmørtel →